At blive døbt er en af de vigtigste beslutninger, du kan tage i dette liv. Det er noget du skal gøre, når du er kommet til tro på Jesus og er villig til at vende dig fra dit gamle liv – og leve for Gud.
Men hvorfor skal man døbes i vand? Kan man ikke “bare” tro på Jesus og så komme i himlen?
Nej, siger Biblen. Du skal døbes, når du har valgt at blive kristen. Og det er der en rigtig god grund til.
Det kan du læse mere om her.
Hvad sker der i dåben?
Dåben er en begivenhed (en skøn begivenhed), som biblen er klar og tydelig omkring, at alle kristne skal igennem.
Grunden er, at dåben ikke blot er en symbolsk handling. Det er derimod en handling du foretager i den naturlige verden, som har en effekt i den spirituelle verden.
Den som døbes vil blive frelst.
Markus 16:16
Det er noget du gør i lydighed mod Gud, som han ønsker, at du skal igennem. Men hvad sker der egentligt i dåben?
Lad os se på, hvad biblen siger.
Hvad Biblen siger om dåben i vand
Biblen selv refererer til dåben sådan her:
- Mark 16:16 siger den som døbes vil blive frelst
- Joh 3:5 siger den som fødes af vand og Helligånd kommer indi Guds rige
- ApG 2:38 siger bliv døbt for at få tilgivet synd
- ApG 22:16 siger dåben vasker synderne bort
- Rom 6:3 siger vi løses fra syndens magt over os i dåben
- Titus 3:5 siger genfødslen er et rensende bad
- Gal 3:27 siger vi iklæder os Kristus i dåben
- 1 Pet 3:21 siger det er dåben, der nu frelser os, som syndefloden vaskede synden bort
Dåben er altså (blandt andet) et rensende bad for din synd, en begravelse af dit gamle liv og tydeligvis noget meget vigtigt du skal igennem for, at du kan komme videre i dit kristne liv. Du løses nemlig fra syndens magt over dit liv.
Læs andre artikler om dåben her.
Jeg vil gerne døbes – hvad gør jeg?
Hvis du ønsker at blive døbt, så er det noget, alle kristne kan gøre. Det betyder ikke noget hvor og af hvem. Hvis du er døbt som baby skal du døbes “igen”, eller man kan sige rigtigt, dvs. efter omvendelse, helt under vand.
Både kirker, der døber troende helt under vand – såvel som individuelle disciple af Jesus kan døbe dig. Det bør gøres med det samme, når du er klar til det. Du kan blive døbt i dag.
Se også Jeg vil gerne døbes – hvad gør jeg?
Gud velsigne dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.