Hvordan ved man, at slangen i Paradis var Satan?

Her får du forklaringen på, hvorfor slangen i Paradis var Satan i forklædning.

Du har nok hørt historien om slangen i Paradis. Men den anden dag fik vi et godt spørgsmål i chatten.

Hvordan ved man, at slangen i Paradis var Satan? Det er ikke bevist.

Spørgsmål i chatten

Jo, det er faktisk bevist. Dyr kan ikke tale, med mindre Gud eller Satan får dem til det.

I denne artikel vil vi gerne forklare, hvordan man kan vide, at slangen i Paradis var Satan selv.

Dyr kan ikke tale

Hvordan kan vi vide, at Slangen var Satan?

Vi ved med sikkerhed, at dyr, der taler, er under åndelig indflydelse. Dyr kan ikke tale. De eneste tidspunkter i Biblen, hvor dyr taler, er når de er under åndelig indflydelse. Slangen i Paradis er ikke den eneste. Her er et andet eksempel.

Så lagde æslet sig ned på vejen. Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før, men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. „Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?sagde æslet.

‭‭4. Mosebog‬ ‭22:21, 27-28‬

Det er tydeligt, at dyr kun taler, hvis de får en overnaturlig påvirkning udefra. Æslet talte tydeligvis fordi Gud fik den til det.

Og der er kun to muligheder for, hvordan det kan ske, at dyr taler.

2 muligheder – Gud eller Satan

Hvis et dyr taler, så er det enten Guds Helligånd eller Satan (eller hans dæmoner), der får dem til det. Det er de eneste kræfter, der har styrke til at påvirke den fysiske verden.

Derfor var slangen i paradis satan selv.

Derfor var slangen = Satan

Slangen i Paradis talte løgn og fordrejede Guds sandhed. Det gør (og kan) Guds Helligånd ikke.

Derfor ved vi, at slangen talte med Satans stemme og vilje, og var påvirket af Satan, eller en af hans dæmoner, som er under Satans fulde autoritet.

En anden måde vi ved det på er, at slangens natur helt passer med Satans. Satan anklager Gud foran menneskerne, og det gjorde slangen også.

Det er også tydeliggjort gennem en lang række bibelvers, hvor slanger sidestilles med Guds modstander Satan. Derfor var dyret i paradis en slange, og ikke en due eller et lille lam, for eksempel.

Konklusion: Slangen i Paradis var Satan i forklædning.

Slangen – og din frelse

Det var gennem slangen, at synd og ondskab kom ind i verden, og mennesket startede en falden verden med den sygdom og ondskab, vi stadig befinder os i.

Og det er gennem Guds søn Jesus, at vi finder vejen tilbage.

Sådan bliver du frelst

Gud velsigne dig.

Vidste du, at du kan støtte Jesusfrelser.dk i arbejdet med med at dele evangeliet med danskerne? Vi skriver artikler, sender gratis bibler, annoncerer online og bemander en glødende, online chat 🔥.

Du kan støtte Jesusfrelser.dk, så du hjælper os med til at endnu flere danskere lærer Jesus at kende. Det er det vigtigste af alt!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *