De fleste danskere har hørt om begrebet de 10 bud, og kan måske huske et par stykker af dem. Men i virkeligheden er de 10 bud en række forordninger givet af Gud, der lærer os om, hvad næstekærlighed er.
På denne side kan du læse mere om et af disse bud, og hvad det betyder for dig. Du kan også se en liste over alle 10 bud her.
Det 4. bud
Det fjerde bud er et af Guds 10 bud og lyder således:
Du skal overholde hviledagen og holde den hellig.
Det 4. bud
Hvad betyder dette bud for mig?
Det 4. bud er et vigtigt bud, der giver os mulighed for at vise vores kærlighed til Gud på en særlig måde. Det 4. bud fortæller, at vi skal holde en hviledag hver uge. Udover at det er godt for os, er det også en forsmag på, hvad der vil komme.
- Ligesom Gud skabte verden på 6 dage og hvilede på den 7., således skal du også hvile en dag om ugen og ikke arbejde. På den måde ærer du, hvad Gud gjorde, da han skabte dig.
- Når du overholder en 7. dag til hvile, ærer man Guds plan for jorden, som er, at vi igen skal finde hvile med Gud, når Jesus kommer tilbage og ender syndens herredømme her på jorden.
Hviledagen skal ikke være på en lørdag nødvendigvis, men gør, at vi stiller os selv spørgsmålet: Sætter vi tid af til at ære Gud – eller arbejder vi bare for at tjene penge?
Det betyder, at du må ikke:
- Arbejde konstant
- Gøre forkert eller ondt med dine hænder
Det betyder, at du skal:
- Hvile – holde en pause, hvor du ærer Gud
- Gøre godt med dine hænder
Læs biblens tekst
Herunder kan du læse Biblens fulde og uændrede tekst om det 4. bud, og hvor det står i sammenhæng med de andre bud. (Paranteser og fremhævning er indsat for at vise hvilket bud, der er tale om)
“Du må ikke tilbede andre (1) end mig. Du må ikke lave afgudsbilleder (2) af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger. Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn (3). Jeg straffer den, der misbruger mit navn.
Du skal holde hviledagen (4) hellig. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.
Du skal ære din far og din mor (5), så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig. Du må ikke begå drab (6). Du må ikke bryde ægteskabet (7). Du må ikke stjæle (8). Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag (9). Du må ikke begære andre menneskers (10) hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”
2. Mosebog 20:1-2, 4-17
Hvad skal jeg bruge de 10 bud til?
De 10 bud er den første lov, Gud gav til os mennesker for, hvordan vi skal leve. Sidenhen kom Gud med en rette forordninger (religiøse foreskrifter) til det israelske folk. De 10 bud lærer os om, hvad næstekærlighed er.
Læs alle 10 bud.
Kan jeg blive frikendt for mine overtrædelser af loven
Da Jesus døde på korset skete der noget fantastisk.
Han gav dig mulighed for at blive frikendt for dine overtrædelser af de 10 bud. Det du skal gøre er at vende dig fra din synd og ønske at leve på Guds måde. Ellers gælder Jesus’ offer ikke for dig.
Det er forskellen på liv og død – på Himmel eller Helvede.
Gud velsigne dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.