Det 7. bud – du må ikke bryde ægteskabet

Her kan du læse de 10 bud, både i en forkortet version og Biblens originale tekst.

De fleste danskere har hørt om begrebet de 10 bud, og kan måske huske et par stykker af dem. Men i virkeligheden er de 10 bud en række forordninger givet af Gud, der lærer os om, hvad næstekærlighed er.

På denne side kan du læse mere om et af disse bud, og hvad det betyder for dig. Du kan også se en liste over alle 10 bud her.

Det 7. bud

Det syvende bud er et af Guds 10 bud og lyder således:

Du må ikke bryde ægteskabet (være utro)

Det 7. bud

Hvad betyder det syvende bud for mig?

Det 7. bud – du må ikke være utro – er vigtigt for alle – uanset om de er gift eller ej. For det handler om vores seksualliv og forholdet til det modsatte køn. Det fortæller, at sex hører kun til indenfor ægteskabet mellem kvinde og mand, og at seksuel lyst eller aktivitet udenfor ægteskabet er en synd i Guds øjne, som vi skal vende os fra.

Det betyder, at du må ikke:

  • Begære andre seksuelt (med dine øjne / tanker)
  • Have sex før eller udenfor ægteskabet
  • Være homoseksuel

Det betyder, at du skal:

  • Benægte dine egne seksuallyster, hvis det er udenfor ægteskabet mellem mand og kvinde
  • Respektere ægteskabet og din ægtefælle
  • Passe på din krop, og hvad du gør med den seksuelt

Må man være sin kæreste utro?

Et naturligt spørgsmål i denne forbindelse er, om det overhovedet er acceptabelt at være utro overfor sin kæreste, hvis man slet ikke er gift.

Svaret på dette vigtige spørgsmål er ret simpelt: Man må ikke (i Guds øjne, og det er Ham, vi står til regnskab for på dommens dag) have sex med andre udenfor ægteskabets rammer. Derfor er utroskab forkert – men det er selve forholdet, du er i, også. Sex – og seksuel lyst – hører til indenfor ægteskabet.

Læs biblens tekst

Herunder kan du læse Biblens fulde og uændrede tekst om det 7. bud, og hvor det står i sammenhæng med de andre bud. (Paranteser og fremhævning er indsat for at vise hvilket bud, der er tale om)

“Du må ikke tilbede andre (1) end mig. Du må ikke lave afgudsbilleder (2) af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger. Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn (3). Jeg straffer den, der misbruger mit navn. Du skal holde hviledagen (4) hellig. … Du skal ære din far og din mor (5), så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig. Du må ikke begå drab (6).

Du må ikke bryde ægteskabet (7).

Du må ikke stjæle (8). Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag (9). Du må ikke begære andre menneskers (10) hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”

2. Mosebog‬ ‭20:1-2, 4-17

Hvad skal jeg bruge de 10 bud til?

De 10 bud er den første lov, Gud gav til os mennesker for, hvordan vi skal leve. Sidenhen kom Gud med en rette forordninger (religiøse foreskrifter) til det israelske folk. De 10 bud lærer os om, hvad næstekærlighed er.

Læs alle 10 bud.

Kan jeg blive frikendt for mine overtrædelser af loven

Da Jesus døde på korset skete der noget fantastisk.

Han gav dig mulighed for at blive frikendt for dine overtrædelser af de 10 bud. Det du skal gøre er at vende dig fra din synd og ønske at leve på Guds måde. Ellers gælder Jesus’ offer ikke for dig.

Det er forskellen på liv og død – på Himmel eller Helvede.

Gud velsigne dig.

Del artiklen med andre:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *