Hvordan tror du på Gud? Har du lavet din egen religion?
Det kan være en følsom sag at se på os selv, og om vi står rigtigt i forhold til Gud. Derfor vil de fleste mennesker gerne gøre det på deres måde. De siger: “Jeg tror på MIN måde” – eller “Sådan er MIN Gud ikke”.
Desværre er denne “tro” ikke vejen til himlen. Vejen til Himlen er kun på Guds måde, gennem Hans dør. Det kan være farligt at forsøge at lave om på.
Det kan du læse mere om her.
“Jeg tror på MIN måde”
De fleste mennesker vil gerne tro på deres egen måde.
Problemet med dette er, at hvis man læser i Biblen – som fortæller hvordan Gud er, og hvordan vi kan blive frelst fra Helvede – så er der faktisk ikke flere måder at tro på. Der er kun 1 måde: Guds måde.
Hvis du har noget særligt, du ikke vil lave om på i din personlige tro – fordi det er “din måde at tro på” – så har du måske et problem med Gud.
Lad os tage et par eksempler.
Når man selv opfinder sin gud
Her er nogen eksempler på hvordan mange ofte laver en version af deres egen tro på Gud, de selv har det godt med – men som ikke er sandheden.
- “Min gud er en kærlig gud. Han kaster ikke mennesker i Helvede.” – Nej, men det er bare ikke dén Gud, du skal møde på dommedag. Den rigtige Gud – den eneste, der findes – er en retfærdig dommer, der skal dømme synd. Det fortæller Biblen. Har man ikke en frelser, skal man selv betale for sine synder. Gud kaster alle i helvede, som ikke har løsning på den synder.
- “Den gud, jeg tror på, har ikke noget problem med homoseksuelle” – det har Gud heller ikke. Gud elsker de homoseksuelle, men han kan ikke acceptere den synd, de lever i. Homoseksualitet er synd, og Gud ønsker at sætte dem fri fra denne synd. Det starter med omvendelse. Gud skal adskille os fra vores synd, for at vi kan komme i Himlen. Det foregår når vi bliver frelst. Sådan gør du
- “Jeg tror på, at gud tilgiver” – det gør Gud også, men han gør det på hans måde. Gud tilgiver dig, HVIS du hører til hans søn, som tog betalingen for din synd. Hvis du ikke tror på og følger Jesus, så kan Gud ikke tilgive dig for din synd. Sådan tilgiver Gud
- “Jeg tror på, at man kommer tilbage til et nyt liv på jorden” – OK, men Gud siger i Biblen, at vi lever kun een gang, og så kommer dommen. Reinkarnation er ikke sandt – læs mere
- “Jeg blev døbt som baby, jeg tror på, at det er godt nok” – Fint, men Biblen siger noget andet.
- Og MANGE andre eksempler …. disse er blot nogen få.
Har du “lavet” din egen religion?
Når vi ikke accepterer Guds natur som Biblen beskriver den, men ønsker at tage det, vi kan lide, og kaste resten bort, så har vi faktisk lavet vores egen religion.
Problemet med dette er, at Guds standard er helt fast og objektiv. Vi kan godt lave vores egen tro, og beslutte, hvad vi vil tro på, og hvad vi ikke vil lytte til – men Guds standard ændrer sig ikke. Når vi møder Gud på dommedag, så kommer han ikke til at lytte til vores undskyldninger – eller forklaringer om, hvad vi troede på.
På dommedag kommer Gud til at måle os op imod hans standard for, hvad der er rigtigt og forkert. Ligesom vi ikke kan sige til en dommer “Jeg tror ikke på hastighedsgrænsen“, så kan du ikke sige til Gud på dommedag “Jeg tror på ikke på, at løgn (eller for den sags skyld tyveri, eller mord, eller homoseksualitet, red.) er forkert“.
Hvis du føler dig ramt, så er det fordi Gud har en bedre løsning til dig.
Løsningen: Accepter Guds måde – Guds nåde!
Sandheden, der kan frelser dig, er denne: Der findes kun een løsning: Accepter Guds måde, som er den rigtige måde, og som der ikke er noget ondt i. Der er nemlig en grund til, at Gud har besluttet, hvad der er ret og vrang, og det er ikke vores opgave at stille spørgsmålstegn ved, om Gud har befalet det rette. Det kommer til at koste os vores liv i evigheden.
Istedet kan du glæde dig over, at Gud gav os en løsning. Han sendte sin søn i kærlighed til dig, så du kan blive tilgivet for dine synder imod Gud.
Gud velsigne dig.
Vidste du, at du kan støtte Jesusfrelser.dk i arbejdet med med at dele evangeliet med danskerne? Vi skriver artikler, sender gratis bibler, annoncerer online og bemander en glødende, online chat 🔥.
Du kan blive partner, hvor du med mindre om 10 kr. om måneden hjælper os med til at endnu flere danskere lærer Jesus at kende.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.