Jesus – en “byttehandel” for at frelse dig

Jesus er den eneste "byttehandel", der kan frelse os fra Helvede - og fra os selv.

Der er en rigtig god grund til, at Jesus er den eneste, der kan frelse os fra helvede – og fra os selv.

Det er fordi, at vi er ikke gode nok på egen hånd, og det ved Gud godt. Så han sendte sin søn Jesus – den eneste Gud, der blev menneske og som tog dén straf, vi fortjener. Det er en slags “byttehandel” – det gør det muligt for Gud at frikende os på dommedag, hvis vi hører ind under Jesus.

Det kan du læse mere om her.

Jesus – et bytte med os

En dag når vi dør skal vi stå foran Gud og dømmes.

Gud er en retfærdig Gud. Han er kærligheden selv, ja, men også en retfærdig dommer, som ikke ser gennem fingrene med synd. Han tilgiver dig ikke for din synd, hvis ikke der er nogen, som kan tage straffen i stedet for.

Man kan sige, at der sker et slags “bytte” i det åndelige rige, der gør det muligt for Gud at frikende dig på dommedag. Det sker ved, at anden betaler den bøde, du skal have.

Vores problem – og Guds løsning

Her kan du læse, hvordan dette “bytte” hænger sammen:

Gud skabte himlen og jorden, og satte mennesket i Paradis sammen med Ham. Men vi valgte at gøre oprør mod Gud, og synden kom ind i verden. Der er vi nu, i en falden verden. En verden hvor vi synder imod Gud. Og hvor vi bryder hans lov hele tiden – vi synder imod ham og gør ondt imod hinanden.

Det skal vi straffes for en dag.

Men Gud gjorde noget fantastisk. Fordi han elsker os.

Han sendte sin søn, så vi kan blive frelst fra den dom, der venter os. Det er muligt fordi hans søn Jesus levede det syndfri liv, vi ikke kan leve, og alligevel som uskyldig tog den straf, vi har fortjent.

Det betyder altså, at vi i en form for “byttehandel” kan blive frelst af Gud og komme i Himlen, hvis vi hører ind under hans søn.

Så kan han se på os og sige “Frikendt!”.

Hvordan bliver jeg “frikendt”?

Og hvordan sikrer vi os så, at Gud kan frikende os? At Jesus’ offer gælder for os (for det er ikke automatisk).

Det er ikke nok at tro på, at Gud findes, eller at Jesus var Guds søn. Det ved dæmonerne også godt. Denne “tro” frelser dem ikke.

Hvis vi vil frelses, så Jesus’ offer også gælder for os, så skal vi vende os fra synd (vælge at leve på Guds måde på alle områder), døbes til Jesu navn (dåben er ikke bare symbolsk, men begraver der gamle liv og vasker synden bort i Guds øjne) og modtage/fyldes af Helligånden, som giver os hans kraft til at opleve mirakler og gøre løbet færdig.

Læs mere her: Sådan bliver du frelst

Gud velsigne dig.

Vidste du, at du kan støtte Jesusfrelser.dk i arbejdet med med at dele evangeliet med danskerne? Vi skriver artikler, sender gratis bibler, annoncerer online og bemander en glødende, online chat 🔥.

Du kan støtte Jesusfrelser.dk, så du hjælper os med til at endnu flere danskere lærer Jesus at kende. Det er det vigtigste af alt!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *