Du kan altid blive tilgivet

Du kan altid vende dig bort fra synden og komme tilbage til Gud.

Vidste du, at du altid kan blive tilgivet af Gud? Gud giver dig altid en chance mere, selv om du ikke fortjener det.

Gud er en god Gud, og han har tilgivelse til dig – uanset hvad du har gjort.

Det kan du læse mere om her.

Du synder måske, men Gud kan tilgive

Du synder måske, men du kan altid vende dig bort fra synden og komme tilbage til Gud. Han tilgiver dig og genopretter dit livs formål. Måske tager du en omvej og det tager længere tid at nå frem, men du er aldrig fortabt og uden håb, hvis du holder dig til Gud. 

Findes der tilgivelse?

Du tænker: “Det slipper mig aldrig. Jeg kan aldrig blive tilgivet, og jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv.”

Men du tager fejl.

For der er et sted, du kan blive tilgivet. Og du kan blive fri for skyld og fordømmelse. Også fra dig selv.

Hvordan får jeg tilgivelse fra Gud?

Løsningen er det, der kaldes Guds nåde. Noget godt du får, selv om du har fortjent en straf.

Da Jesus døde på korset var det alle menneskehedens synder, der blev naglet fast og knust. Synderne blev smadret. Også dine. Alt hvad du har gjort, det tog Jesus med sig på korset. Og så råbte han:

“Det er slut!”

Det betyder, at der ikke skal betales mere. Du skal heller ikke betale med din skyldfølelse.

Hvordan kan Gud tilgive mig?

Gud kan tilgive dig, fordi Jesus havde levet et perfekt liv, men han blev straffet alligevel. Det gjorde det muligt for Gud at “bytte” dine overtrædelser med dét, som Jesus gjorde.

På én betingelse:

Du skal selv dø og blive ny i din ånd. Det gør du ved at vende dig mod Gud, blive døbt og modtage Helligånden.

Du bliver ren som sne

Hvis du gør dét, bliver du ren som sne.

Du bliver vasket helt ren.

Du bliver tilgivet alt, hvad du har gjort.

Du bliver sat fra fri din skyldfølelse og din fordømmelse.

Det er en gave – tager du imod?

Det bedste ved det hele er, at du ikke skal gøre noget. Det er en gave, du ikke kan gøre dig fortjent til. Ingen gerninger kan gøre Gud tilfreds.

Du skal bare overgive dig til Jesus.

Du skal begrave dit gamle liv, og opstå til et nyt.

Er du parat?

Gud velsigne dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *