Hvad betyder udtrykket “at danse om guldkalven”?

Lær hvor dette bibelske udtryk stammer fra, og hvilken vigtig betydning, det har for dit eget liv.

Du kommer ikke i himlen pga. din babydåb. En ægte tro på Jesus er opskriften! Skriv anonymt og forstå mere. Chat 08-22 med en præst.

Du er måske stødt på betegnelsen “at danse om guldkalven“.

Men er du klar over, hvor udtrykket egentlig stammer fra?

Betegnelsen at danse om guldkalven bruges typisk om “En person, der tilbeder det materielle” og som ikke lever efter åndelige eller moralske principper, men er “egoistisk og fokuseret på rigdom“. Det er i den betydning, at de fleste danskere kender og benytter udtrykket.

Men faktisk har udtrykket sin oprindelse i en virkelig, historisk begivenhed, som Biblen fortæller om.

Det er nemlig historien om, hvordan israelitterne for ca. 3.500 år siden glemte, hvem den sande Gud er, og begyndte at tilbede en afgud. Det kom til at koste dem dyrt.

Det kan du læse mere om her.

Guldkalven – en virkelig historie

Guldkalven – eller bare kalven – er oprindeligt et frugtbarhedssymbol. Det var en falsk gud, som folkene på det tidspunkt i historien ofte tilbad.

Historien om dansen om guldkalven optræder på det tidspunkt, da det jødiske folk på mirakuløs vis var kommet igennem Det Røde Hav: Moses var derefter oppe på et bjerg og tale med Gud. Imens begyndte folket nede i lejren at dyrke en afgud i form af en guldkalv, som de støbte:

Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.«

Aron svarede dem: »Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig.«  Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron;  han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.«  Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.«

Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse. (2. Mosebog 32:1-6)

Folket havde gjort noget af det, som Gud hader allermest, fordi det skader os selv: Dyrket en anden Gud end Ham.

Det kom til at koste dem dyrt, og det lærer os mennesker i dag, at det koster os dyrt at dyrke falske guder – eller slet ingen.

Mange guder – men kun 1 Gud

Det moderne mennesker dyrker mange guder.

Vi dyrker fx. penge, arbejde, falske religioner, politik og sport – og først og fremmest dyrker vi os selv som små guder.

Vi tror, at vi er herre over vores fremtid og vores skæbne, og at vi ikke står til regnskab overfor nogen. Vi ønsker at leve uden Gud.

Frelsen – kun ved Jesus

Biblen fortæller, at mennesket syndede mod Gud og blev smidt ud af Paradisets have. Der lever vi nu – adskilt fra Gud, i verden med dens sygdomme og ondskab. Kun gennem Jesus kan vi komme tilbage til Gud, når vi i troen på hans søn Jesus vender os fra vores synd, bliver døbt til Jesus og modtager helligånden.

Det er den eneste vej i Himlen.

Gud velsigne dig.

Babydåb og konfirmation er ugyldigt overfor Gud. Han ser kun på, om du rigtigt tror på – og følger – Hans søn, Jesus. Læs mere eller Chat med en præst.

Vær med til at redde liv! Støt Jesusfrelser.dk med 100kr. Beløbet går ubeskåret til facebookannoncer med vores artikler.

Send til MobilePay 1206LR, så flere danskere kan læse Jesus at kende.

Del artiklen med andre:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *