Du kommer ikke i himlen pga. din babydåb. En ægte tro på Jesus er opskriften! Skriv anonymt og forstå mere. Chat 08-22 med en præst.
Du er nok stødt på betegnelsen “en salomonisk afgørelse“.
Men er du klar over, hvor udtrykket egentlig stammer fra?
Betegnelsen en salomonisk dom / afgørelse bruges typisk om “En klog og skarpsindig afgørelse, der giver begge parter delvis ret“. Det er i den betydning, at de fleste danskere kender og benytter udtrykket.
Men faktisk har betegnelsen sin oprindelse i en virkelig, historisk begivenhed, som Biblen fortæller om.
En konge skulle afgøre, hvem der var moder til et barn. Og det gjorde han ved at træffe en afgørelse, der fik parterne til at søge deres hjerter.
Det kan du læse mere om her.
Et barn – en del af dig
Udtrykket en salomonisk dom stammer fra en sand historie, Biblen beretter om. I historien gik to kvinder frem for kongen og påstod begge, at et barn i husstanden var deres.
Kongen skulle afgøre det.
Her er, hvad den vise Kong Salomon gjorde:
Da sagde kongen: »Den ene siger: Det er min søn, der lever, og din, der er død. Den anden siger: Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever.«
Kongen sagde: »Hent mig et sværd!« Og da de havde bragt ham sværdet, sagde han: »Hug den levende dreng i to stykker og giv hver af dem en halvdel.«
Men da vældede moderfølelsen op i hende, der var mor til det levende barn, og hun sagde til kongen: »Nej, herre, giv hende det levende barn, du må ikke dræbe ham!« Men den anden sagde: »Hug til! Han skal hverken tilhøre dig eller mig.« Da sagde kongen: »Giv hende det levende barn, dræb ham ikke; det er hende, der er barnets mor.« (1. Kongebog 3:23-27)
En salomonisk dom er en klog afgørelse: Kong Salomon vidste, at den sande mor ville have de stærkeste følelser for barnet – ikke for at få ret.
Derfor sagde den sande mor, at den anden kvinde kunne få barnet, hvis kongen lod det overleve. Den sande mor tænkte ikke på sig selv.
Kongen slog selvfølgelig ikke barnet ihjel – det var et bluff.

Historien er også et billede på, hvordan Gud er. Gud lod sin egen søn ofre, for at vores afgørelse – dommen om himmel eller helvede – kommer ud til vores fordel.
Biblen fortæller, at mennesket syndede mod Gud og blev smidt ud af Paradisets have. Der lever vi nu – adskilt fra Gud, i verden med dens sygdomme og ondskab. Kun gennem Jesus kan vi komme tilbage til Gud, når vi i troen på hans søn Jesus vender os fra vores synd, bliver døbt til Jesus og modtager helligånden. Det er den eneste vej i Himlen. Gud velsigne dig.Frelsen – kun ved Jesus
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.