Du kommer ikke i himlen pga. din babydåb. En ægte tro på Jesus er opskriften! Skriv anonymt og forstå mere. Chat 08-22 med en præst.
Du er nok stødt på udtrykket “gennem ild og vand“.
Men er du klar over, hvor det egentlig stammer fra?
Betegnelsen gennem ild og vand bruges typisk om “En svær prøvelse“, ofte om “en person, der har været meget igennem“. Det er i den betydning, at de fleste danskere kender og benytter udtrykket.
Man faktisk stammer udtrykket fra Biblen og handler om, at Gud er med os, selv om livet kan være svært.
Det kan du læse mere om her.
Gud er med os
Kong David fortalte i år 1.000 f. Kr. om de prøvelser, han måtte igennem:
For du prøvede os, Gud,
du lutrede os, som man lutrer sølv;
du lod os gå i fanggarnet,
du lagde byrder på vore hofter;
du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
vi måtte gennem ild og vand.
Men så førte du os ud til overflod.(Salmernes bog 66:10-13)
Der står ikke, at “Gud sendte os gennem ild og vand”. Der står, at vi måtte gennem ild og vand, men at Gud var med os, og belønnede os bagefter. Gud sender ikke det onde: læs mere
De samme prøvelser i livet beskrives også i profeten Esajas bog:
Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
jeg kalder dig ved navn, du er min.
Går du gennem vand, er jeg med dig,
gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,
flammen brænder dig ikke.
For jeg er Herren din Gud
(Esajas bog 43:1-3)
Disse vers handler om, at det er et af livets betingelser, at vi skal gennem ild og vand.
Den gode nyhed er, at Gud redder os fra disse prøvelser og giver os sejr, hvis vi tror på ham.

Det betyder også, at vi kan komme i Himlen, når vi dør.
Helvede – den største prøvelse af dem alle – venter på os, hvis vi skal betale for vores synder uden en frelser.
Heldigvis findes der en løsning: Hans navn er JESUS.
Biblen fortæller, at mennesket syndede mod Gud og blev smidt ud af Paradisets have. Der lever vi nu – adskilt fra Gud, i verden med dens sygdomme og ondskab. Kun gennem Jesus kan vi komme tilbage til Gud, når vi i troen på hans søn Jesus vender os fra vores synd, bliver døbt til Jesus og modtager helligånden. Det er den eneste vej i Himlen. Gud velsigne dig.Frelsen – kun ved Jesus
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.