Hvad skal man gøre for at blive frelst? Sagt sådan helt nede på jorden …. Hvordan kommer man ind i Himlen?
Det er et spørgsmål, som de fleste har stillet sig – næsten uanset hvad de tror på. Og det er også et vigtigt spørgsmål at kende svaret på, for det handler om ikke mindre end hvor vi kommer til at tilbringe vores evige liv – helst med Gud, og ikke i Helvede.
Det korte svar på spørgsmålet er, at du skal fødes påny. Ellers kommer du slet ikke ind i Guds rige.
Og hvordan bliver man så det?
Det kan du læse mere om her.
Det afhænger ikke af, hvad du selv mener
Selv ateisterne, der afviser den Gud, der har skabt dem, vil gerne vide det. Gud døde også for ateisterne i kærlighed til dem. De skal også møde Gud, selv om de ikke tror på ham en dag, og dømmes af ham.
De kristne, der siger de tror på Gud har også mange meninger om, hvordan man bliver frelst. Nogen siger man skal bede en bestemt bøn. Andre, at man er sikret en plads i himlen, hvis man er døbt som baby.
Men det er ikke sandt.
Kun Guds ord om frelsen tæller
Problemet er, at det ikke afhænger af, hvad du mener. Det er ligegyldigt, hvordan vi selv tror, at vi kommer ind.
Det eneste der er vigtigt er sandheden og Guds krav til at komme ind. Så lad os se lidt på, hvad Gud selv siger. Det står i hans ord, biblen.
Hvad Gud siger om sagen
Flere steder i Biblen gøres det tydeligt, at vejen til Guds rige går gennem hans søn, Jesus. Da Jesus (som var syndfri) døde på korset, tog han betalingen for dine synder, så du har en mulighed for at blive frikendt for dine synder på dommens dag. Men der er noget, du skal gøre.
Og Gud forklarer helt konkret, hvad det er.
Jesus siger:
“Det er kun, hvis et menneske bliver født igen, at det kan komme ind i Guds rige.” – Jesus, Johannesevangeliet 3:3
Så her har du svaret. Du skal fødes igen (påny) for at komme i himlen.
Hvis ikke du er “født påny”, så kommer du ikke i himlen. Og det er du måske ikke lige nu.
Jamen, jeg er kristen!
Nogen kalder sig måske “kristen”. Det er rigtig fint. Det kommer man bare ikke i himlen af.
Gud siger ikke, at du kommer i himlen, hvis du er kristen. Det handler ikke om, hvad vi kalder os selv. Det handler om hvor vi står i forhold til Gud.
Hvis ikke du er født påny, kommer du ikke i himlen
Jesus siger altså, at det er vores ånd, der skal fornyes, for at vi kan komme ind i Himlen. Vi er allerede som spæde blevet født i vores krop. Men vores ånd mangler at blive født.
Jesus forklarer sig yderligere omkring at blive født påny:
Det er kun hvis et menneske bliver født af både vand og ånd, at det kan komme ind i Guds rige. – Jesus, Johannes 3:5
Jesus forklarer her præcist, hvad det vil sige at blive født påny. Du skal fødes ud af vand, og din ånd skal også genfødes.
Det er ikke så kompliceret.
Det eneste der kræves er din vilje. Din vilje til at give dit liv til Gud, og tro (stole på, følge) på ham.
Født af vand og ånd
Så … Hvad vil det så egentligt sige at blive født af vand og ånd?
Født af vand: I dåben (i vand) vaskes vaskes du rent for synd og dit gamle liv. Læs også Hvad sker der i dåben? Vigtigt: Det skal ske efter omvendelse. Ellers bliver du ikke døbt. Så bliver du bare våd.
Født af ånd: Din ånd skal genoplives. Den døde faktisk, da vi syndede mod Gud i paradisets have. Det sker når du får Guds ånd, Helligånden. Sådan modtager du Helligånden
Gud hjælper dig
Man kan gå meget dybere ned i dette emne om at blive født påny, og man kan også blive meget forvirret, når man taler om emnet med andre. For den åndelige genfødsel er en proces der sker et sted og på en måde, vi ikke kan se og slet ikke forstår. Nemlig i vores ånd.
Den gode nyhed er, at Gud hjælper dig. Det er ikke kompliceret, og det tager bare et øjeblik at komme i gang.
Det er nemlig sådan, at hvis du kommer til Gud og er villig til at give ham dit liv, så vil han med garanti give dig, hvad du beder om. Hvis du er stædig og ikke vil, så kan han ikke hjælpe dig.
Læs også artiklen: Sådan bliver du frelst
Gud velsigne dig.
Vidste du, at du kan støtte Jesusfrelser.dk i arbejdet med med at dele evangeliet med danskerne? Vi skriver artikler, sender gratis bibler, annoncerer online og bemander en glødende, online chat 🔥.
Du kan blive partner, hvor du med mindre om 10 kr. om måneden hjælper os med til at endnu flere danskere lærer Jesus at kende.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.