Du kommer ikke i himlen pga. din babydåb. En ægte tro på Jesus er opskriften! Skriv anonymt og forstå mere. Chat 08-22 med en præst.
De fleste mennesker har fejret “et jubilæum“. Men er du klar over, hvorfra betegnelsen egentlig stammer, og at det handler om frihed med Gud?
Betegnelsen et jubilæum bruges normalt til at fejre at en person har været trofast i sin tjeneste længe, eller et par har været gift i mange år. Det kan være 5, 20, 25, eller 50.
Men faktisk er ordet jubilæum et ord, der stammer fra den bibelske betegnelse “et jubelår“. Jubelåret var en særlig fejring af Guds kærlighed ifølge den jødiske tro og tradition, som foregik hver 50. år – og som også har betydning for os kristne.
Det kan du læse mere om her.
En fanfare for frihed
Jubelåret – på engelsk year of jubilee – og på hebræisk yo’vel – var en særlig fejring af Guds kærlighed. Ordet betyder faktisk en fanfare for frihed, der blev udført med et bukkehorn, der også hedder en yovel. Biblen fortæller:
Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. (3. Mosebog 25:8-10)
I den jødiske tradition var:
- Hvert 7. år var et sabbatår (man lagde jorden brak)
- Efter hvert 7. sabbatår, havde man så jubelår
- Det var en særlig fejring af Guds kærlighed
- Det vil sige, at jubelåret optræder hver 50. år.
- I jubelåret satte man blandt andet slaverne fri
Disse særlige år blev brugt til at ære Gud. Det var en tilbagevendende tradition for at huske på, hvordan Gud er – og hvordan vi også bør være.
Jubelåret fortæller om, hvordan Gud er
Jubelår og sabbatår blev fejret på følgende måde – for at minde os om, hvordan Gud er:
- Hvert 7. år fejrede man sabbatår. Jorden blev lagt brak – for at give den hvile. Men også for at symbolisere den 7. dag, hvor Gud hvilede efter at have skabt jorden.
- Ved fejringen af jubelåret skulle alle slaver frigives – ligesom Gud sætter mennesker fri. Et løfte, der senere blev opfyldt gennem Jesus – som er den eneste, der kan sætte os fri fra Helvede, når vi dør en dag.
Biblen fortæller, at mennesket syndede mod Gud og blev smidt ud af Paradisets have. Der lever vi nu – adskilt fra Gud, i verden med dens sygdomme og ondskab. Kun gennem Jesus kan vi komme tilbage til Gud, når vi i troen på hans søn Jesus vender os fra vores synd, bliver døbt til Jesus og modtager helligånden. Det er den eneste vej i Himlen. Gud velsigne dig.Frelsen – kun ved Jesus
Vær med til at redde liv! Støt Jesusfrelser.dk med 100kr. Beløbet går ubeskåret til facebookannoncer med vores artikler. Send til MobilePay 1206LR, så flere danskere kan læse Jesus at kende.