Når det handler om Gud er folks meninger ofte meget forskellige. Nogen mener, at “Gud ikke kan lide os”. Andre siger, at “Gud accepterer os præcist som vi er“, og ikke ønsker at lave os om. Nogen siger endda, at “Gud er ligeglad”.
Men hvad er egentlig det rigtige svar?
Det kan du læse mere om her.
Kom som du er
Når Gud ser på os mennesker, og når han ser på dig, så ser han den ypperste skabning, han har lavet. Du er hans øjesten. Han elsker dig. Han elsker dig så meget, at han lod sin søn dø for at redde dig.
Det betyder, at du kan komme præcist som du er. Du skal ikke lave om på dig selv inden du kommer til Gud. Du skal ikke være syndfri, og du skal ikke være perfekt. Lige gyldigt hvad du har gjort, så kan du komme til Gud som du er. Læs mere her
Men Gud gør noget ved dig.
Gud gør noget ved dig
Så du kan altså komme til Gud, lige præcis som du er. Du skal ikke være fejlfri.
Men han ønsker at frelse dig. Du kan ikke komme ind i Himlen, som du er. Der er noget, du skal gøre først. Du skal vaskes ren for din synd.
Men hvordan gør man det?
Bliv vasket ren
Gud sendte sin søn for at gøre dette. Da Jesus døde på korset var det en betaling for dine synder, som Gud gav. Den har du mulighed for at tage imod.
Men hvordan gør man det?
Svaret er, at for at Gud kan frikende dig på dommens dag, så skal du “ind under” hans søn, kan man sige. Jesus’ betaling skal gælde for dig.
Det sker når du erkender din egen synd og vender dig fra den, bliver døbt til Jesus helt under vand, og modtager Helligånden.
Og så sker der noget fantastisk. Du bliver forandret. Og der er faktisk ikke noget, du skal gøre. Gud gør hele arbejdet.
Et nyt liv
Når vi siger Ja til Gud kan vi se frem til et helt nyt liv. Vi vil opleve at blive forandret. Vi vil opleve, at synd ikke længere er spændende og tiltrækkende, men at vi i stedet ønsker at komme endnu tættere på den Gud, der har skabt os, og som ønsker, at vi finder tilbage til Ham.
Det er Guds største ønske, at du kommer til ham. Både i dette liv, og for evig tid i det næste.
Gud velsigne dig.
Vidste du, at du kan støtte Jesusfrelser.dk i arbejdet med med at dele evangeliet med danskerne? Vi skriver artikler, sender gratis bibler, annoncerer online og bemander en glødende, online chat 🔥.
Du kan blive partner, hvor du med mindre om 10 kr. om måneden hjælper os med til at endnu flere danskere lærer Jesus at kende.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.