Ved medicinsk abort forstår man en proces, hvor man ved indtagelse af medikamenter frivilligt afbryder en uønsket graviditet. Under processen indtages en tablet, som dræber og udstøder fosteret, ved at livmoderen trækker sig sammen.
Men er det en god idé?
Nej, medicinsk abort er ikke en god idé.
Det kan du læse mere om her.
Abort er drab på et lille barn
Vi lever i en verden, hvor vi har taget kontrollen over liv og død. I Danmark alene slår vi omkring 15.000 levedygtige menneskefostre – små børn på vej ind i verden – ihjel hvert år.
Det er een af de alvorligste synder vi begår mod Gud. Og vi kommer i Helvede for det, med mindre vi har en frelser.
Du må ikke slå ihjel
Biblen fortæller mange steder, at vi som mennesker ikke må tage kontrollen over andre menneskers liv. Den vigtigste passage er i de 10 bud.
Du må ikke begå drab.
Gud, 2. Mosebog 20:13
Biblen fortæller også, at kun Gud er herre over liv og død – og at han vil dømme os, når vi skal herfra:
“Det er ethvert menneskes lod én gang at dø og senere blive stillet for Guds domstol,”
Hebræerbrevet 9:27
Der står ikke “menneskets” domstol i Biblen. Det står Guds domstol. Vi har ikke selv ret til at stille et menneskefoster for vores domstol og beslutte, at det skal dø, fordi det ikke er “det rigtige tidspunkt” i vores liv, eller fordi vi ikke “ønsker” barnet.
Abort er mord
Når vi ved abort ødelægger et levedygtigt menneskefoster er det et liv, der er på vej. Et liv, vi gør os herre over. Det har vi ingen ret til.
Det er ikke vores krop. Det er et andet menneskes krop.
Heldigvis er der en god nyhed. Du kan blive tilgivet af Gud, hvis det er noget, du har gjort. Og hvis du overvejer det, skal du absolut lade være-
Der er tilgivelse i Jesus
Hvis du er blandt de kvinder eller mænd, der har fået foretaget eller besluttet en abort skal du vide, at der er tilgivelse til dig. Gud kan tilgive dig for alting, selv for mord.
Da Jesus døde på korset tog han straffen for alle synder – ikke bare hvis vi har bandet, løjet eller set på pornografi – men også hvis vi har været delagtige i at myrde et andet menneske.
Læs mere her: Tilgivelse
Sådan bliver du frelst: Læs mere
Hvad er medicinsk abort?
En medicinsk abort er en proces, hvor man ved medicinsk assistance dræber fosteret, så det udstødes, i stedet for at det fjernes kirurgisk.
- Først skal man henvende sig til egen læge, hvis man mener, at abort er en god idé. Det er det ikke.
- Processen starter med en forundersøgelse med lægelige undersøgelse og ultralydsscanning
- Først tager man 1 tablet Mifegyne 200 mg, der gør, at livmoderen ikke længere reagerer på kroppens graviditetsbevarende hormon.
- Efter 36-48 timer lægger kvinden 2 tabletter Cytotec à 0,2 mg (i alt 0,4 mg) op i skeden. Det får livmoderen til at trække sig sammen.
- Det er i denne proces, at fosteret (barnet) udstødes fra livmoderen gennem skeden sammen med andet graviditetsvæv.
- Her kan forekommer blødninger og smerter, hvorfor man også anbefales at tage smertestillende medicin, fx. Ibumetin + Pinex.
- Efter aborten kan der forekomme blødninger i 2-3 uger
- Processen afsluttes med en kontrol hos læge med hormonmåling og ultralydsscanning
Hvor foregår den medicinske abort?
Processen kan foregå hjemme, så man dræber sit barn dér. Efter uge 9 skal man dog opholde sig på hospitalet. En medicinsk abort kan som en kirurgisk abort foretages frem til uge 12.
Processen starter hos egen læge, og forundersøgelsen og efterkontrollen på gynækologisk ambulatorium.
Typiske spørgsmål om medicinsk abort
- Kan man se fosteret ved medicinsk abort?: Ja, men fosteret er blandet sammen med andet væv og “kun” 1-2 cm. Det er stadig et barn.
- Hvor lang tid tager medicinsk abort? Det tager omkring 3 dage at dræbe det lille foster medicinsk. Det anbefales ikke.
- Hvad sker der med fosteret? Det bliver typisk bortskaffet industrielt sammen med andet vævsmateriale på hospitalet, men barnet kan også udleveres til nedgravning.
- Hvor sent kan man få medicinsk abort? Det er muligt frem til udgangen af uge 12.
- Hvor hurtigt virker Cytotec? Medicinen, der dræber fosteret tager omkring 3-4 timer for at virke.
Medicinsk abort – en virkelig, virkelig dårlig idé
Der er absolut ingen grund overhovedet til at få foretaget en medicinsk abort. Alt omkring det er forkert, og det er noget, du kommer til at fortryde resten af dit liv.
Vi vil på det kraftigste anbefale dig at lade være.
Har du behov for at tale med os omkring hvorfor, kan du altid skrive i vores online chat.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye ord fra Gud og inspirerende artikler i din e-mail inbox hver måned.