En venlig sjæl spurgte os på chatten den anden dag:

Når biblen siger i de 10 bud, at kristne ikke må slå ihjel, hvad så med dyr? Må kristne dræbe og spise dem?

Spørgsmål i chatten

For det første er det alle, ikke bare kristne, der ikke må slå ihjel. Og de 10 bud handler ikke om drab på dyr, men om mordmennesker.

Det kan du læse mere om her.

Mord ≠ Slå dyr ihjel

Biblen siger i det sjette bud “Du må ikke begå mord”, andre steder “Du må ikke slå ihjel”.

Men i Toraens bud er der altid tale om mord på et andet menneske.

Går vi tilbage til hebræisk stammer oversættelsen fra ordet “ratsah”, som betyder “ulovligt drab af et andet menneske”. På dansk kaldet mord.

Biblen taler altså om mord på mennesker, ikke om at slå dyr ihjel.

Mord på mennesker er ulovligt

Mord på andre mennesker er derimod ulovligt i Guds øjne. Vi må ikke tage andres liv, heller ikke de ufødtes ved abort. Vi må heller ikke tage vores eget ved selvmord.

Gør vi disse ting kommer vi i Helvede (medmindre vi beder Jesus om tilgivelse og bliver døbt, så kan Gud også tilgive mord).

Men det er ikke det samme som at slå et dyr ihjel.

Det er altså ikke en synd at fx. træde på en myre, dræbe en høne for at spise den, eller aflive sin hund, når den bliver for gammel.

Magt over dyrene betyder også respekt for dem

Biblen fortæller desuden, at vi mennesker er blevet givet magten over dyrene. Men vi skal stadig behandle dem ordentligt, og vi må ikke mishandle dem.

Gud velsigne dig.

Har du spørgsmål om Jesus? Han er den eneste vej til Himlen. Han kan frelse dig, helbrede dig og sætte dig fri. Sådan bliver du frelst
Mest læst lige nu: 20 beviser for Gud, og barnedåben er ugyldig